En rose så jeg skyde op af den frosne jord alt som os fordum spåde profetens trøsteord. Den rose spired frem midt i den kolde vinter om nat ved Betlehem. For rosen nu jeg kvæder omkap med himlens hær: en jomfru var hans moder, Maria ren og skær. I ham brød lyset frem midt i den mørke vinter om nat ved Betlehem. Den rose fin og lille har dejlig duft og skær; den lyse for os ville og sprede mørket her; i sandhed mand og Gud af syndens nød og pine han nådig hjalp os ud.